Af Lene Schøtt
Vores nervesystem begynder at køre hurtigt og frigiver stresshormoner fordi der skal præsteres.
Hele vores krop er indrettet til at reagere i en masse processer, som er nødvendige, når vores krop reagerer på angst og frygt. Ved eksamensangst sker præcis de samme processer, for kroppen fortolker situationen som en angstsituation.
Der er mange processer der går i gang, her er nogle af dem.
Forhøjet hjerteaktivitet, øget puls og blodtryk
Blodet føres til de store muskelgrupper
Vejrtrækningen bliver hurtigere, og dermed øges ilttilførslen til blodet.
Øget svedproduktion (kroppen skal af med overskudsvarmen)
Fordøjelsesaktiviteten nedsættes
I forbindelse med angst oplever nogle at hyperventilere. Man kender ikke alle dele af den mekanisme, men det betyder blandt andet, at blodtilførslen til hjernen mindskes. Det kan igen føre til blandt andet svimmelhed, sløret syn og uvirksomhedsfølelse. Dertil kan komme smerter i brystet, fordi man ofte trækker været med brystkassen.
Det er angsten, der skaber hyperventileringen, og ikke omvendt. Dog kan hyperventilation godt forstærke angsten.
Der er 3 reaktioner kroppen kan sætte sig i, freeze, flygt og kæmp.
Der er noget på spil
Når man skal til eksamen, kan flere af de her processer sætte i gang i forskellige grader. Der er noget på spil når vi skal til eksamen og derfor vil de fleste mennesker mærke noget i kroppen. Hvor meget vi mærker, afhænger ofte af vigtigheden for eksamen. Disse processer er her for at hjælpe os til at blive mere skarpe og bedre kunne præstere. Når vi i situationen reagerer voldsomt med diverse symptomer på angst, er det fordi vores krop reagerer på meget mere end blot eksamen. Kroppen mærker noget der minder den om andre situationer som kan ligge dybt i kroppen, og vi ved sjældent hvad det er der ligger til grund. Vi mærker meget tydeligt ubehaget og den angst der dukker op, fordi kroppen sætter i gang.
Nogen kan nok genkende det med at klappen gik ned, at du bare havde en følelse af at fryse fast i momentet.
Forventninger
Der ligger en masse forventninger i luften når vi skal til eksamen. Forventninger til os selv eller forventninger udefra. Nogen forældre eller andre pårørende har alt for store forventninger på de unges vegne. Forventninger der hos forældrene misfortolkes i følelser af, blot at ville deres børn det bedste. En god uddannelse, gode karakterer, godt job, fordi forældrene ved at det for dem har skabt et godt liv. Det der sker er, at ubevidst lægger forældrene/pårørende et pres på det unge menneske, som ikke vil skuffe.
Der ligger i det hele taget en masse pres på vores ungdom i dag, de sociale medier fortæller hvordan du skal se ud, hvilke slags venner du skal have hvordan du hurtig kan blive rig og ”escape the matrix”. Det maler et helt skævt billede af virkeligheden. Mange unge forsøger at leve op til alle disse forventninger, måske ser de deres forældre være succesfulde, have masser af penge, rejse, to lækre biler og gode jobs og de unge lægger ubevidst et pres på dem selv i den tro at deres forældre forventer at de skal det samme.
En historie fra mit eget liv
Som stor teenager eller ung voksen ved vi stadig ikke hvem vi er, vi er på vores egen spændene rejse.
Jeg er vokset op med en storebror der altid har vidst hvad han ville, han kom fint igennem folkeskolen, derfra videre på handelshøjskolen osv. og endte med en IT-uddannelse og blev headhuntet af et stort firma. Mig derimod anede ikke hvad jeg ville, jeg synes at jeg kæmpede mig igennem folkeskolen, fik halv dårlige karakterer, dumpede en HG, gik i lære fordi noget skulle jeg jo lave og blev uddannet Materialist (matas) det virkede ikke for mig og igen stod jeg og vidste ikke hvad jeg skulle. Gik i gang med HF som jeg droppede ud af, da jeg ikke kunne bestå, og endte med at få et arbejde i et bowlingcenter et par år.
Hele tiden havde jeg en frustration over hvad jeg skulle med mit liv ift. uddannelse. Jeg havde en ubevidst underliggende følelse, at jeg ikke var lige så meget værd og god nok, som min storebror, som havde styr på livet.
Der blev ikke talt meget om følelser i mit barndomshjem, der var kun fokus hvad man skulle ift uddannelse, og slet ikke hvem du var som person, hvad man følte, hvad man drømte om og lige nu kan jeg slet ikke huske om jeg nogensinde talte med mine forældre om nogen af disse emner.
Jeg aner ikke hvordan min egen mor eller far havde det ift. deres egne valg, for vi talte ikke rigtig sammen om noget, som jeg husker det.
Det er så vigtigt at vi taler sammen om det indre
Det er så vigtigt at unge mennesker og forældre taler sammen. For det kan give en masse ro for det unge menneske at høre om deres forældres valg, både rigtig og forkerte, om deres ungdom hvor tingene også var svære, det kan være med til at give den unge en følelse af ikke at være forkert. Forældrene er jo ofte et forbillede. Jeg lærte ikke at tale om mine følelser i mit barndomshjem, jeg lærte det først da der skete ting i min egen familie, der tvang mig ud i, at tale om alle de her forbudte følelser. Jeg lærte det på den hårde måde.
Jeg ville ønske at jeg have haft min healing til rådighed da jeg var ung. At nogen havde hevet fat i mig og fortalt mig at healing kunne hjælpe mig med at acceptere den jeg er, og ikke mindst, sætte ord på følelser, give mere klarhed og give mit nervesystem ro. Vi har alle en historie med os, og ofte er kun en meget lille del af den historie, hvem du egentlig er.
Min historie var i mange år, at jeg ikke var god til at gå i skole, at jeg ikke var god til at styre mig socialt, at jeg aldrig ville få en særlig høj uddannelse, at jeg aldrig ville blive til noget.
AT JEG ALDRIG VILLE…
DU er god nok
Når du modtager healing får du ro på nervesystemet, ro til at stoppe op, ro til alle tankerne, ro til at skrue ned for forventningerne, ro til at mærke den du er. Når alle stresshormonerne kommer i ro, så vil der også komme ro i dit hoved. Den negativ spiral af tanker og overbevisninger der styrer os, bliver over tid mindre og mindre. Dette ændrede sig først for mig som voksen.
Du er:
God nok som du er.
Værdig til alt i dette liv
Elsket og fuld af kærlighed.
Med healing, vil du mærke at du ikke er mor eller far, at du er dig, med alle de smukke ressourcer og kærlige sider du har. Du vil udvikle en større tro på dig selv og finde din vej.
Med de følelser vil du ikke tvivle på dig selv, og derfor ej heller have eksamens angst, for du ville vide at du er god nok.
Tak fordi du læste med!
Lene Schøtt har klinikken Hel med terapi i Dianalundcentret, som er specialiseret i kropsterapi og healing.
