Maj var den vådeste maj i mange år. Midtsjællands Planteskole anbefaler at bruge regnvandet på en fornuftig måde.
Regnvand er en vigtig ressource, som kan bruges til at vande planterne i drivhuset, køkkenhaven og haven i tørre perioder. De fleste haveejere bruger vandbeholdere, som er tilsluttet et nedløbsrør til at opsamle vandet.
Du kan også anlægge et regnvandsbed, så du undgår oversvømmelser og samtidig får et dekorativt bed i haven. Kunsten er at vælge planter, der kan trives i både meget våd jord, men også i tør jord, for heldigvis har vi jo også tørre perioder i den danske sommer. Det kan eksempelvis være stauden solhat eller busken solbær.