Forårets blomsterbindingskursus i Stenlille afholdes torsdag d. 3. april 2025 kl. 13-16
På kurset har du mulighed for at lave påskedekorationer med forårets vækster og fine forårsløg. Du vil også få mulighed for at lære om kunsten at binde en buket i
spiral med friske blomster og forårsgrene.
Du vil blive undervist af blomsterbinder og havedesigner Kristina Ringsmose Madsen. Hun vil undervise i og inspirere dig til at brug af binderiteknik med sit
kreative blik for, hvordan naturens materialer kan få nyt liv i smukke dekorationer og binderi. Kristina har mange års erfaring og driver blandet andet sit eget firma Kristina’s Design og Haveservice.
Kurset finder sted i Café Tids hyggelige lokaler, hvor kursisterne har mulighed for tilkøb af dejlig kaffe og hjemmebag hos Sanne.
Sted: Café Tid, Hovedgaden 47, 4295 Stenlille
Pris: 250 kr. eksl. materialer
Medbring selv friske blomster og forårsløg – alle tilmeldte vil få tilsendt en ”medbring selv”-liste.
Tilmelding til Kristina senest d. 28. marts på telefon 2330 4023 eller mail: kristina@designoghaveservice.dk
