Vide Verden – Lokale Stemmer

Mange kvinder i provinsen har for længst brudt ud af det tidligere traditionelle mønster og har i dag etableret sig som stærke, selvtillidsfulde individer, der driver deres liv med handlekraft og engagement. KIP TV hylder og sætter fokus på disse bemærkelsesværdige kvinder ved at portrætterer deres liv, initiativer og bidrag til samfundet.

Foreningen KIP TV, der står for Kvinder i Provinsen TV, har som formål at belyse og fejre de kvinder, der har brudt ud af traditionelle rammer og har opnået uddannelse, etableret en karriere, engageret sig socialt og politisk samt påtaget sig betydeligt ansvar både derhjemme og på arbejdsfronten.

Hør forperson Sabine Stensnæs fortælle om tankerne bag foreningen og arbejdet med at portrættere kvinderne og deres lokale initiativer, når hun gæster Sorø Bibliotek & Bykontor til arrangementet Vide Verden – Lokale Stemmer torsdag den 14. marts kl. 15.00-16.00.

Du kan sikre dig en (gratis) plads på soroebib.dk, i appen ’Biblioteket’ eller på et af bibliotekerne i den bemandet åbningstid.

Foto: ABW