Fredag den 25. november kl. 20 giver Gasoline koncert i Kulturcafé Ludvig

I 2019 var det 50-året for dannelsen af Danmarks mest legendariske og ikoniske rockband på Christianshavn. GASOLINE fortsætter med at hylde Gasolin med et repertoire af Gasolin hits og sange.
For femten år siden fandt de fem erfarne musikere sammen omkring en enkel idé: At sætte kvindekraft til Danmarks største drengerøvsorkester: Gasolin’.

Gasolins udødelige sange og musik lever i den grad videre hos disse fem kvinder. Med høj oktan og rockhjelmen spændt, sætter de strøm til sangene og giver dem ny vitalitet og energi.

Orkestret er Line Münster-Swendsen – vokal, Birgitte Bjørn – guitar og kor, Lisbeth Rysgaard – guitar og kor, Annette Bork – bas og kor og Ditte Brodde – trommer.

Ungdomsbillet (t.o.m. 25 år) kan købes ved døren, hvis der er ledige billetter.

Billetter købes i ticketmaster.dk

Pressefoto