Holbergteatret med Niels Vandrefalk i spidsen opfører hvert år midsommerforestillinger i Akademihaven – Danmarks smukkeste skueplads. I år er det Den vægelsindede, der er opdateret til en moderne udgave. Teatret skriver om komedien:

“Lucretia slås med finanskrisen i sin lille tøjbutik på torvet i Sorø. Som selvstændig flygter hun fra økonomisk ruin, som single og erotisk væsen jagter hun den store kærlighed.

Holberg spottede hende i 1722. Nu sætter vi hende på scenen i dagens Danmark og sigter i retning af alle hendes moderne medsøstre: ”Kvinde, kend din kraft”. Mange vil genkende sig selv og andre – og grine parykken i laser af Holbergs eviggyldige satire.”

Forpremiere søndag d. 30. juni kl. 19.30
Premiere mandag d. 1. juli kl. 19.30
Forestillinger tirsdag d. 2. – lørdag d. 6. juli kl. 19.30

Billetter kan købes fra 1. juni via www.billetten.dk – Sorø Turistkontor eller tlf. 20 16 02 16. Telefonisk er det også muligt at bestille picnickurve. Læs mere her.

den vægelsindede

Den Vægelsindede Plakat 2013

vaegelsindede