I forbindelse med Sorø Kunstmuseums store særudstilling med portrætmaleren Kirsten Kjær inviterer de til et spændende foredrag med én af landets mest kendte nulevende portrætmalere, nemlig Thomas Kluge.
Kluge er berømt og berygtet for sine hyperrealistiske portrætter af blandt andet kongehuset, som rummer både humor og alvor.
Thomas Kluge vil fortælle publikum om sin kunst, modstand og inspiration. Thomas står ud fra mængden med sin kunst, men alligevel og måske netop derfor har han formået at markere sig på den danske kunstneriske scene – og er nået til tops.
Thomas’ kunst foregår ikke blot på lærredet – i en detaljerigdom og en fotografisk afbildning, som vi normalt forbinder med de største kunstnere som Rembrandt og Caravaggio – men den opstår allerede i mødet med de portrætterede. Derfor er det en gribende fortælling, når Thomas beretter om sin inspiration i sin kunst, for ud over andre kunstnere, tager den stort set altid udgangspunkt i det ærlige møde med et andet menneske.
Gå ikke glip af at møde Thomas Kluge i dette spændende og humoristiske foredrag om kunst, inspiration og mennesker.
Det sker lørdag den 20. januar.
Program:
14-15: Foredrag
15-15.10: Kaffepause
15.10-15.30: Spørgsmål