Sorø & omegns Højskoleforening inviterer på kulturtur til Kalundborg og Røsnæs søndag d. 25. september 2022, kl. 11.30, hvor bussen kører fra Sorø Hallen.

Vi skal bl.a. besøge Vor Frue Kirke, Nordeuropas eneste 5-tårnede centralkirke, hvor der arrangeres rundvisning. Vi drikker eftermiddagskaffe i Restaurant Gisseløre, inden vi fortsætter ud over halvøen Røsnæs, og gør et kort holdt nær Røsnæs fyr.

Herefter kører vi retur mod Sorø – dog en anden rute, så vi samtidig får mulighed for at nyde mere af den smukke vestsjællandske natur i sensommerfarver.

Forventet hjemkomst kl. ca. 18.00. Pris pr. deltager: kr. 350,00 alt inkl.

Tilmelding efter ”først-til-mølle-princippet” til Hanne Olsen – vi fylder en bus – på tlf. 51 74 99 63 eller mail ho@dlgmail.dk

Højskoleforeningens arrangementer er kun for medlemmer. Medlemskab kan købes ved indgangen til 100 kr. for hele sæsonen + 50 kr. i gebyr pr. foredragsaften inkl. kaffe/kage—eller 400 kr. inkl. gebyr for alle sæsonens 7 foredragsaftener. Medlemskortet skal medbringes hver gang.

Læs mere om foreningen og arrangementerne på:
www.soroe-hojskoleforening.dk

Vor Frue Kirke. Foto: ABW