Læserbrev om Krystalnatten i Sorø af Bo Mouritzen.
Krystalnatten blev markeret i Sorø den 9. november med fakler, jødiske kalotter, sange og taler. Det er i år 80 år siden, at nazistiske grupper i Tyskland gik til angreb på den jødiske befolkning med henblik på at gennemføre det, som blandt andet den daværende tyske presse kaldte en ”folkelig afstraffelse af jøderne”.
Da krystalnatten var forbi, var der ødelagt 7.500 butikker, nedbrændt 200 synagoger, over 25.000 mennesker var anholdt, og næsten 100 personer var pryglet ihjel, alt sammen fordi de var jøder, og fordi nazisterne skulle bruge en syndebuk.
Linda Hansen, der er Enhedslistens lokale folketingskandidat, bragte historiens fortælling til live igen gennem beretningen om Ruth Rack, som var ti år, da krystalnatten udspillede sig. Det er en beretning om en lille pige, der vandrer med sine forældre igennem Leipzigs mennesketomme gader den 10. april 1939. På vej til den jødiske skole, hvor alting var smidt rundt, og ingen mennesker var at finde.
Familien flygter til det polske konsulat for at søge beskyttelse mod terroren, der omgiver dem. På vejen til konsulatet ser de væltede biler, og personer der bliver tævet. Linda Hansens fortælling ender med, at Ruth kommer ud af Tyskland med et af de sidste børnetog, mens hendes forældre, der bliver tilbage, var en del af Holocausts mange millioner af ofre.
For Linda Hansen er krystalnatsmarkeringen en erindring om, at vi ikke må glemme historien, at forudsætningen for at kunne gennemføre forfærdelige forbrydelser mod andre, er at vi først har dehumaniseret dem. Linda Hansen slog i talen på, at vi skal holde fast i de menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der opstod af asken af Anden Verdenskrig.
I stedet for at acceptere menneskeforagt og nedladende tale, skal vi insistere på saglighed, tolerance og respekt for hinanden, sagde Linda Hansen, der opfordrer til at pege på de reelle problemer, der skaber utryghed og frustration i stedet for at finde nye syndebukke.
Det kræver noget af os alle, vi skal sige fra overfor generaliserende ringeagtende ytringer, hver gang vi møder racismen. For som Linda Hansen understregede, det begynder aldrig med en krystalnat, det begynder i det små, og når det ikke får modstand, så får det lov at vokse og gro.
