Savner du blikfang i din have, skal du lægge vejen forbi Kvanløse, mellem Sorø og Holbæk. Her finder du krukker i et væld af former og størrelser hos Farmshop Enggaarden, der importerer de håndlavede krukker fra Kreta og Vietnam. Lige nu er krukkerne fyldt med farverige sommerblomster, og søger du vand i haven, kan du også finde vandkrukker og små fine solcelle-springvand. Indenfor har de lækkert interiør i form af bl.a. puder, vaser og lanterner.
Farmshop Enggaarden åbnede i foråret 2016 og har siden arbejdet på at tilbyde kunder fra nær og fjern et stort og spændende udvalg af frostsikre krukker og lækkert boliginteriør til havelivet.
Deres eksklusive design- og vandkrukker vækker begejstring i alle have- og gårdmiljøer – de er unikke hver især, de er 100% håndlavede og udmærker sig ved både farve, form og finish. Ikke to krukker er ens og de skal derfor opleves og udvælges ”live”!
Dit Sorø var på besøg.
Foto: SDL