I år er det 80 år siden Danmark blev besat og 75 år siden vi blev befriet. Lokalarkivet i Dianalund havde planlagt en stor event i den anledning, hvor de ville vise hvordan Ruds Vedby og Dianalund klarede sig igennem 2. Verdenskrig.

“Vi har en udstilling på 85 kvadratmeter, vi havde planlagt tre aftenarrangementer, et utal af fyraftensmøder og to ekskursioner. Det er indtil videre aflyst eller udsat,” oplyser arkivleder Jørgen Mogensen.

For dog at vise vore brugere noget af det, der skete her under Verdenskrigen, har Lokalarkivet lavet 6-7 sider på hjemmesiden Verdenshistorien i Dianalund (vhid.dk), nemlig https://www.vhid.dk/nutiden/29.-august-1943/index.html

“Selvom der er meget læsestof, så læs i alt fald Karins brev til sin mor, om forholdene i Dianalund under krigen. Hun skrev brevet i dagene 8.-13. maj 1945,” anbefaler Jørgen Mogensen. “Læs også om modstandskampen i Ruds Vedby, Skellebjerg og Dianalund.”

Siderne er under opbygning, og med tiden vil der her komme flere videoer, personlige beretninger og andet relevant stof.

 

Pressefoto