En hyggelig onsdag formiddag for 0-13årige børn og deres familier hvor vi laver krible-krable dyr i alverdens former og farver. Biblioteket har piberensere, pomponer, plastiklåg, rulleøjne og hvad vi ellers skal bruge, så børn og voksne skal blot medbringe en god portion fantasi og lysten til at være kreative. Et arrangement der egner sig godt til jer der er hjemmeundervisere eller -passere.
Børnebibliotekar Sanne Ginger Noer vil også meget gerne hjælpe med at finde pegebøger, billedbøger og højtlæsningsbøger, så I kan komme hjem med ny inspiration til højtlæsning.
Det sker den 15. august kl. 10:00 – 12:00 på Dianalund Bibliotek
Det er gratis at deltage, men for at sikre nok materialer og stole, så må I meget gerne tilmelde både børn og voksne. Tilmeldingen sker på www.soroebib.dk/arrangementer