Skrevet af:
Iben Busch (C), kommunalbestyrelsesmedlem i Bornholms Regionskommune.
Philip Westh Weirup (C), byrådsmedlem i Slagelse Kommune.
Mads Silberg (C), byrådsmedlem i Solrød Kommune.
Jesper Wienmann Hansen (C), kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune.
Marianne Vinding (C), kommunalbestyrelsesmedlem i Sorø Kommune.
Helle Laursen Petersen (C), regionsrådsmedlem i Region Sjælland.
Christopher Trung (C), byrådsmedlem i Slagelse Kommune.
Der er et alvorligt behov for en national handicappolitisk handleplan, der forpligter Folketinget, kommuner og regioner til gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention. Det vil være et vigtigt redskab til at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen af personer med handicap går den rigtige vej.
I dag eksisterer der ikke nogen overordnet plan på området. Vel og mærke til trods for at adskillige handicapundersøgelser konkluderer, at mennesker med handicap stadig er markant ringere stillet end resten af befolkningen, på næsten alle parametre man kan måle på.
Da Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention tilbage i år 2009, blev der sat en klar destination og retning for udviklingen af handicapområdet. Siden da har rejsen været i stærk modvind, omend der også har været fremskridt. Såsom tilbage i år 2018, hvor daværende socialminister Mai Mercado fik indført et delvist forbud mod diskrimination af borgere med handicap. Eller da H.M. Dronningen italesatte handicapområdet i den seneste nytårstale.
Men der mangler en plan for hvordan vi kommer i mål med dét som vi har forpligtet os til, da vi tiltrådte Handicapkonventionen.
Hvad vil regeringen med handicapområdet? Hvordan kommer vi derhen? Hvordan står det til lige nu?
Vi troede at vi vil få svar på det i maj måned, da den længe ventede afrapportering af evalueringen af det specialiserede socialområde så dagens lys. Vi blev slemt skuffet. Evalueringen fik dumpekarakter af adskillige handicaporganisationer, blandt andet for slet ikke at forholde sig til de grundlæggende problemer, som må løses, hvis vi vil skabe reelle forandringer.
Med alt det arbejde som der er blevet lagt bag de mange forskellige organisationer i at bistå i arbejdet bag evalueringen, er det fuldstændigt til grin at slutresultatet fra Astrid Krag ender ud i en så idéforladt, utroværdig, tendentiøs og forudfattet papirbunke, der gør bedre nytte som brevvægt end som en evaluering af det specialiserede socialområde.
Der er brug for at der sættes handling bag intentionerne.
Bare forvaltningen af handicapområdet kræver indgående viden til mange forskellige slags diagnoser. Det er ganske enkelt ikke en selvfølge at alle 98 kommuner besidder denne viden, og det forekommer ikke synderligt realistisk at den viden kan sikres tilstrækkeligt i alle 98 kommuner.
Det samme gør sig gældende i forhold til kommunernes prioritering af de nødvendige specialiserede tilbud på skole- og dagtilbudsområdet, hvor måske særligt økonomien bliver et benspænd i forhold til tilbud, der skal sikre rette indsats til tiden.
Og netop den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen er endnu et glimrende eksempel på hvor lidt handicapområdet fylder i den politiske dagsorden, ligesom det også var tilfældet for økonomiaftalen fra sidste år.
Intet tyder på at der kommer til at ske nogle reelle forandringer med den nuværende regering, der efterhånden har fasttømret handicapområdet som en synkende skude i et landspolitisk dødvande.
Der er ikke brug for kommissioner, flere råd eller andre former for syltekrukker der kan udsætte datoen for hvornår en plan vil være klar. Der er masser af viden på området til at udfordringerne kan identificeres. Vi mangler bare konkret målrettet handling bag de politiske intentioner.
Det er på tide at få skibet på rette kurs og i fremdrift. Alle hænder på dækket, og lad os få en national handicappolitisk handleplan for gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention!
