Kongskilde Naturcenter søger lærere med klasser på mellemtrin, der har lyst til at lave naturvidenskab i naturen. De har enkelte ledige forløb i kalenderen: 26. maj “Hvorfor hakker spætten”, 8. og 9. juni “Hvor er de vilde bier” og 21. juni “Se som en fisk”.
Deres forløb er undersøgelsesbaserede, og det er eleverne og deres eksperimenter der er i fokus. I ovenstående forløb skal de blandt andet dissekere fisk, se helt ind i fiskens øje, hjælpe de vilde bier og undersøge, hvor spætten kan bo og hvordan den undgår hovedpine.
Forløbene er gratis og foregår som udgangspunkt på Kongskilde Naturcenter. De sender jer en video-hilsen inden, og lægger op til at I kan arbejde videre med emnet på skolen efterfølgende.
De vil gerne blive endnu bedre! Derfor forventer de at I evaluerer med dem efterfølgende, f.eks. via en kort tlf. samtale med deres evaluator. Skriv til dem via deres sociale medier eller på mail:kontakt@kongskildenaturcenter.dk
Læs mere om på deres hjemmeside: https://kongskildenaturcenter.dk/