Koncert for børn fra 6 år og deres voksne på Sorø Bibliotek
Oplev et af Danmarks førende klezmerorkester, Nussbaum/Kolerus Kvartet, på Sorø Bibliotek tirsdag 14. juli kl. 14, hvor de opfører den musikalske fortælling om en ganske særlig dag i den 9-årige jødiske pige Sheras liv i 1800-tallets Ukraine. Musikken er hentet fra den sprudlende østeuropæiske og jødiske festmusik, der igennem mange hundrede år er blevet brugt til både at sætte liv i kludene og at skabe følelsesladede og intense øjeblikke til hverdag og fest verden over.
Kvartetten spiller udenfor, hvis vejret er stille og tørt. Ellers rykker vi indenfor på børnebiblioteket.
Koncerten varer ca. 45 min. Koncerten er en del af kommunens ferieaktiviteter til børn og unge: ’Sommer i Sorø’ og der er fri entré.