Dit Sorø vil op til kommunalvalget den 19. november give særlig plads til det politiske stof.
Alle foreninger, kandidater og vælgere er velkomne til at sende indhold – så bringer vi det gratis på hjemmesiden, der pt. er oppe på 17.200 unikke besøg om måneden.
Indholdet skal være unikt – det må ikke være kopieret fra andre hjemmesider eller læserbreve til aviserne.
Til gengæld kan vi tilbyde eksponering på forsiden af Dit Sorø, på Facebook-siden med pt. 2003 følgere og i vores ugentlige nyhedsbrev med pt. 1117 læsere. Alt sammen uden beregning.
Her ligger allerede en liste med links ud til lokale partier – I er naturligvis meget velkomne til at sende en mail, hvis oplysningerne ikke er korrekte, eller hvis I helt mangler på listen.