Psykoterapeut Rebekka Anslev kommer torsdag den 14. december kl. 15-16 til Sorø Bibliotek og fortæller om traumets natur og sammenhængen mellem krop, følelser og tanker.

Rebekka er bosiddende i Sorø og har mange års erfaring med at bearbejde traumer, sorg og angst til erfaringer med henblik på at skabe indsigt, livsmod, styrke og fornyet energi.

Denne eftermiddag vil hun give eksempler på hvordan traumer – hvad end de er store eller små, kan forvandles gennem et nærvær, der kobler både krop, sind, følelser og tanker.

Som Rebekka udtrykker det: ”Kroppen er en effektiv sladrehank, for det er gennem kroppen vi erfarer og lever. Det er kroppen der reagerer, både når vi er pressede og når vi har det godt. Vi udvikler vores bevidsthed gennem kroppen, og den er vores hjem og redskab til at opnå netop det vi drømmer om”

Foredraget indgår i konceptet Vide Verden – Lokale Stemmer og henvender sig bl.a. til folk, der står i en forandringsproces, eller som oplever, at det er svært at tage ejerskab og ansvar for eget liv uden at blive overvældet.

Det ellers lidt tunge emne bliver til viden leveret med humor og lethed.

Foredraget er gratis men kræver tilmelding, der kan ske på soroebib.dk eller via appen ’Biblioteket’.

Du kan læse mere om Rebekka på rebekkaanslev.dk

Rebekka Anslev – pressefoto