Uhyggen kommer til at brede sig over hulebyen på Parnas, når hekse, edderkopper og spøgelser gør deres indtog lørdag den 29. oktober kl. 15 – 20.
Det starter med et stort halloweenkagebord i ParnasHuset kl. 15-16.30, hvor man for 135 kr. (95 for børn) kan gå ombord i en udvalg af forskellige sjove halloweenkager. Til de voksne er der kaffe/the, og børnene kan få varm kakao.
Der er også mulighed for at lave halloweenpynt og skære græskar, så ens eget hus kan blive pyntet flot op til halloween.
Når mørket falder på, kan børnene komme på et opgaveløb rundt i hulebyen, og måske møder de en heks eller andre uhyggelige ting.
De serverer flæskestegssandwich og pølser fra grillen udenfor når aftensmadsulten begynder at melde sig.
Der er begrænsede pladser til kagebordet indenfor, så hvis du vil være sikker på en plads, skal du booke bord på 2387 8387 eller booking@parnas.dk.