Sorø Kommune og AffaldPlus indbyder til åbne dialogmøder om affaldshåndteringen i Sorø Kommune.
I oktober introducerede Sorø Kommune og AffaldPlus en ny affaldsordning i Sorø. Nu er der gået lidt mere end et halvt år med den nye sortering, og i den anledning inviteres alle interesserede til to dialogmøder om affald. De to møder finder sted henholdsvis i Sorø Hallen og i Borgerhuset i Dianalund den 14. og 15. maj 2024, begge dage fra kl. 19:00 til
21:00.
På møderne vil borgerne få mulighed for at lære om detaljerne i den nye ordning, høre om de foreløbige resultater af vores indsats og få en snak om, hvad det hele nytter – i et globalt perspektiv.
Undervejs i programmet vil der være en pause med kaffe og kage.
Se programmet for møderne på
www.affaldplus.dk/soroe
Tilmelding ikke nødvendig – man møder blot op på dagen.
Dato: Tirsdag d. 14. maj 2024
Tid: Kl. 19:00 – 21:00
Sted: Sorø Hallen, Mødelokale 3
Ringstedvej 20, 4180 Sorø
Dato: Onsdag d. 15. maj 2024
Tid: Kl. 19:00 – 21:00
Sted: Borgerhuset
Sømosevej 44, 4293 Dianalund