Indlæg af Nicolai Sandager, formand for Liberal Alliance Sorø.
Siden jeg blev far, har jeg fulgt udviklingen på børneområdet i Sorø tæt. Det gjorde jeg simpelthen for at sikre mig, at rammerne var de allerbedste for mit eget barn. Jeg fik på den konto også forvildet mig ind i forældrebestyrelsen i min søns institution. Her så jeg med egne øjne de udfordringer, lederen i institutionen sad i, når der skulle bemandes. Det var altid kun lige til øllet, at det kunne løbe rundt. Der kunne måske findes en pædagogisk praktikant, og måske havde nogen en datter eller søn, der skulle bruge et midlertidigt arbejde inden studiestart.
Det er nu snart 4 år siden, og siden da er der kun blevet fjernet tid fra børnene.
Udfordringerne er nu blevet så store, at en gruppe forældre har taget initiativ til at prøve at råbe politikerne i Sorø op. En kamp, der desværre er lang og sej.
Gruppens protester faldt sammen med optakten til folketingsvalget. Den bekymring, gruppen har, er ret hurtigt blevet stemplet som partipolitisk, fordi gruppen specifikt ønsker minimumsnormeringer. Jeg skal for en god ordens skyld sige, at jeg er imod statsbestemte normeringer, da jeg mener, at det er en kommunal opgave.
Der er ingen tvivl om, at nogle af forældrene stemmer på partier, der ligger til venstre for midten, men der er altså også en del andre, der ligger til den anden side. Mig selv inklusiv. Fælles for os alle er overbevisningen om, at der mangler personale, og at området ikke bliver håndteret ordentligt.
Et eksempel er indførelsen af områdeledelse, der i 2018 alene har kostet 2,6 millioner kroner – penge der altså ikke når ud til børnene.
Et andet eksempel er børnearrangementet ”Slaraffen”, som netop er afholdt, og i år var flyttet til en lørdag. Administrationen fortæller, at Sorø Kommune har givet 15.000 kr. til arrangementet, og at resten bliver indhentet via fonde. Fint nok — 15.000 kr. er til at leve med.
Men hvad med alle de pædagoger der var på arbejde den dag — hvem betaler for deres timer? De bliver skam taget ud af de timer, der er til rådighed i hverdagen. Og her er der tale om adskillige ugers pædagogtid, som er taget ud af en i forvejen presset hverdag.
Man har med andre ord prioriteret gak og gøgl over en sammenhængende hverdag.
Kigger vi på Slaraffen over de næste 3 år, skal der bruges 781.000 kr. i pædagogtimer på arrangementet – ligesom der er kommet 900.000 fra Kulturministeriet. Vi skal nemlig have kreativitet, musik og rytmik ind i de yngste i kommunen – sådan lyder anbefalingen fra Børne- og Ungeudvalget.
Og netop her skinner den manglende kompetence på området for alvor igennem. For kreativitet, musik og rytmik kommer ikke ved at afholde et arrangement. Det kommer af en god hverdag, hvor der fokuseres på musik, rytmik og kreativitet — en hverdag, hvor der er voksne nok.
Har man overhovedet spurgt pædagogerne, om de vil have endnu et gak-og-gøgl-arrangement presset ned over hovedet fra rådhuset – eller om de egentlig hellere vil have tre kolleger mere?
Det er ikke så underligt, at udgifterne til central ledelse og administration er steget med 30 millioner siden 2013. For det må være dyrt at få alle de gode ideer.
