Onsdag den 27. oktober 2010 kan man lære noget om klosterhaver og munkenes uvurderlige betydning for lægevidenskab og havedyrkning gennem tiden. Foredragsholder Henrik Ahlmann er uddannet havebrugskonsulent, og det er Havehistorisk Forening for Sorø og Omegn, som har inviteret ham til byen.
Havehistorisk Forening for Sorø og Omegn har særlig fokus på lægeplanter. Foreningen samarbejder med Sorø Museum om udviklingen og pasningen af Bursers Apotekerhave.
Foredraget om munke og deres urter finder meget passende sted på Munkevænget 22, 4180 Sorø – det er her man finder Sorø Sognegård. Entré 50 kr. Tilmelding på tlf. 40 54 13 07.