Kirke Flinterups yngste klokke har 100 års jubilæum i 2023 idet den støbtes af klokkestøberne B. Løw & Søn i 1923. Erik Kure fortæller i den anledning – nemlig torsdag den 9. marts kl. 19, om klokken og klokkestøberen samt om lokale, nationale og internationale forhold i kirken og det omgivende samfund i årene omkring 1923. Desuden skal vi høre om kirkens øvrige klokkehistorie, herunder om kirkens ældste klokke støbt af Hans Kemmer i 1633.

Erik Kure fortæller også om Reformationens anliggende og rolle i forhold til klokkerne, om klokker, der omstøbtes til kanoner og han viser inskriptioner og billeder, hvor vi også skal høre og se hvordan klokken lyder. (Lyden ser vi på en frekvensanalyse.) Vi skal se, hvordan man har støbt kirkeklokker siden det 6. århundrede efter Kristi fødsel.

Om Erik Kure:

Foredragsholder, uafhængig klokkerådgiver fra 2011.
Kirkeministeriets klokkekonsulent fra 1999-2010.
Underviser i klokkespil og Campanologi/lære om klokker på Løgumkloster Kirkemusikskole 1992-2005.
Organist og klokkenist ved Sct. Nicolai Kirke, Vejle siden 1989.

Foredraget suppleres med lyd og billeder. Menighedsrådet byder på kaffe og kage.

 

Foto: SDL