Lokalarkivet i Dianalund inviterer til foredrag ved Poul Christiansen om Kragerup Gods og dets betydning for vor egn. Det sker den 25. januar kl. 19 i lokale 3 i Dianalund Borgerhus, Sømosevej 44.

Man kan blive klogere og rigere, klogere på fortiden og rigere på sin egns historie.

Poul Christiansen har brugt mange år på at læse et utal af bøger, besøge forskellige arkiver og ikke mindst bag computeren, alt dette for at få styr på menneskerne omkring Kragerup Gods og især om vores egns spændende historie.

Poul Christiansen vil denne aften fortælle nogle af sine historier omkring Tåderup, Skellebjerg og Kragerup Gods, fra oldtiden til i dag.

Hvorfra stammer landsbyernes navne, hvornår er de opstået, og hvorfor er nogle landsbyer blevet store og andre helt forsvundet. Kirkerne og skolerne vil også få deres plads i historien.

Poul Christiansen mestrer en god fortælling. Han fortaber sig ikke i adelbeundring, men fortæller nøgternt og medlevende om livet i de slægter der boede på Godset, deres fæstebønder og livet som bonde under herremandens tunge åg.

Poul Christiansen er forfatter til tobindsværket: Kragerup – et gods med historie.

Der er fri entre og gratis kaffe.

Alle er velkomne!

Pressefoto