PRESSEMEDDELELSE
Ta’ med på klimafestival
Prøv en el-bil, se på solceller, hør om nedsivning af regnvand, besøg dit fjernvarmeværk og meget andet. Klimafestival Sjælland 2011 løber af stablen fra den 17. september til den 2. oktober.
Se og hør mere om hvad andre gør, og hvad du selv kan gøre for klimaet, når Klimafestival Sjælland 2011 løber af stablen fra den 17. september til den 2. oktober. Prøv en el-bil, se på solceller, hør om nedsivning af regnvand, besøg dit fjernvarmeværk og meget andet. Læs mere om tid og sted på www.klimafestival2011.dk.
I Sorø kommune er der planlagt 7-8 arrangementer, og også i nabokommunerne er der masser af arrangementer. Find de arrangementer, der er spændende for dig på www.klimafestival2011.dk. Her bliver arrangementerne løbende slået op.
Tag f.eks. ud og besøg et privat hjem, hvor ejeren viser sit solcelleanlæg frem og fortæller om sine erfa-ringer med driften og økonomien. Eller tag børnene med på besøg på fjernvarmeværket og se, hvordan det fungerer. Du kan også få en prøvetur i en el-bil. Det sker mandag den 19. september kl. 14.45-15.45 på Kongskilde Friluftsgård.
Læs mere om festivalen og om Sorø Kommunes klimatiltag på www.soroe.dk/klima. Her er der link til information og vejledning om energibesparelser og vedvarende energi.
Klimafestival Sjælland
Seksten kommuner på Sjælland, Møn og Lolland-Falster er gået sammen med Energitjenesten Sjælland og Region Sjælland om Klimafestival Sjælland 2011. Det sker i samarbejde med energiselskaber, for-eninger, private, firmaer, institutioner mv., der arbejder med energibesparelser, klimatilpasning og omstil-ling til vedvarende energi.