Onsdag den 18. august kl. 20.00 kan du opleve prof. Miroslaw Herbowski i Sorø Klosterkirke. Det er den 7. koncert i Sorø Internationale Musikfestival.

Billetpris 150 kr. Børn og Unge under 18 år gratis. Køb billetter her.

Miroslaw Herbowski er uddannet fra Musikakademiet i Krakow med udmærkelse hos professor Irena Sijałowa-Vogel, elev af pianist H. Neuhaus. Mirosław Herbowski er blandt de førende polske pianister. Han er finalist og vinder af konkurrencer i Warszawa, Rom og Rotterdam. Fra år 1982 turnerede han i hele Europa, Japan og USA. Han har spillet til musikfestivaler i Warszawa, Poznan, Wroclaw, Katowice, Jakobstad, Helsinki, København og i Salzburg. Mirosław Herbowski har været professor ved konservatoriet i Jakobstadt, Finland samt Docent ved det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er nu professor på Musikakademiet i Krakow.

Han er en eftertragtet solist og kammermusiker. Han har givet Masterclasses bl.a. i Krakow, København, Helsinki, New York og er i juryen i nationale og internationale klaverkonkurrencer. Mirosław Herbowski har indspillet CD’er med værker af Brahms, Franck, Schubert, Hindemith og Stravinski samt medvirket i tv- og radioproduktioner for dansk, svensk og finsk tv. Siden 2012 er han arrangør af musikfestivalen ‘Music in Korzkiew’ i Krakow

Pressefoto