“Stenlille-modellen” har set dagens lys, meddeler DN Sorø:
DN Sorø har netop tilbagekaldt en klage over en gravetilladelse fra juni 2023 til Stenlille Grusgrav ApS på området ved Omkørselsvejen 1A lige udenfor Stenlille By. Vi var utilfreds med de betingelser, som Region Sjælland havde stillet i forbindelse med gravetilladelsen, især i forhold til den udryddelsestruede og bilag IV beskyttede padde, strandtudsen.
Baggrunden for, at DN Sorø tilbagekalder klagen er, at vi siden juni 2023 har haft en positiv og konstruktiv dialog med Stenlille Grusgrav om at etablere gode og varige forhold for strandtudsen og andre beskyttede arter. Den gode dialog er mundet ud i, at der nu er tinglyst en servitut på ejendommen om 2 ynglevandhuller til strandtudsen og om plejen af vandhullerne.
Aftalen og dermed beskyttelsen af strandtudsen kommet i stand på trods af Region Sjælland, der er myndighed på råstofområdet. Vi synes den er konstruktiv og perspektivrig, og vil over for andre DN afdelinger omtale den som ”Stenlille modellen”.