Har du altid drømt om en kjole som Lizzys i Stolthed og Fordom, så har du chancen nu!
Historiefestivalforeningen 1684-1862 samarbejder med Dankir Syning om kjoler i empirestilen, som var højeste mode i 1800-tallet.
”Det er mig en stor glæde at hjælpe med at lave disse kjoler,” siger Kirsten Spang Sørensen, indehaver af systuen, som ligger på Brunemosevej 2, 4250 Fuglebjerg, lige på grænsen til Sorø Kommune.
Kirsten har to forskellige tilbud, som kun er til medlemmerne af foreningen:
Færdig kjole
960 kr. for en færdigsyet kjole (normalpris 1.200 kr.)
Sy selv-kjole
450 kr. for en sy-dag, hvor du selv syr kjolen under kyndig vejledning fra Kirsten, som sørger for at have et personligt mønster klar til dig (normalpris 700 kr.)
Man skal selv levere stoffet. Kirsten anbefaler let stof (bomuld, hør eller viskose, der falder blødt). Der går ca. 60 cm stof til bærestykket/kort ærme og ca. 260 cm til skørtet. Ønsker man diverse pyntebånd, sløjfer osv., skal man også tilkøbe dette.
Sy-dagen bliver både hyggelig og lærerig, og du får mulighed for at møde andre medlemmer af foreningen. Der er kaffe og te med i prisen, og mulighed for at købe en sandwich til frokost, hvis man bestiller på forhånd.
Skinke/ost 15 kr. – Æggesalat 15 kr. – Kylling 15 kr. – Vegetar 15 kr.
Man skal medbringe symaskine, hvis man har. Hvis ikke er der 2 stk. til låns. Medbring også dit personlige syværktøj. Hvis du mangler noget, f.eks. sytråd, kan det købes i systuen til 10% rabat denne dag.
Datoerne er: 5. april / 19. april / 10. maj
Kl. 10: 00 – 10:30 præsentation og opsætning af maskiner
Kl. 10:30 – 12:30 syning
Kl. 12:30 – 13:00 frokost
Kl. 13:00 – 18:00 syning
Man bestiller kjolen eller tilmelder sig en sy-dag på kundeservice@dankir.dk hvorefter man modtager en faktura, som kan betales ved mobilepay eller bankoverførsel.
Ring til Kirsten på 60772284 hvis du har nogle spørgsmål.