Søndag 12. september 2021 bød på kirkevandring mellem Alsted og Fjenneslev. Vejrguderne drillede, men regnen ophørte både til udturen til Fjenneslev Kirke og hjemturen til Alsted Kirke, så kirkevandringen skete i fint vandrevejr.

Præst Anders Frederiksen havde valgt to forskellige tekststykker, så kirkegængerne i Alsted fik et stykke og kirkegængerne i Fjenneslev et andet, og så fik kirkegængere også en anden udgave af præsten, nemlig i sportstøj under oplæsningen.

Regnen var ophørt, da den korte andagt var slut, naturen strålede og alle nød samtalen og det flotte landskab, hvor fotografen fik de gående til at vende sig, så der kunne blive taget af et billede af den smukke natur sammen med de gående.

Efter at have nydt lidt morgenbrød sammen med andre kirkegængere sluttede gruppen sig til øvrige kirkegængere i den smukt pyntede Fjenneslev Kirke, og anvendte præsten Søren Kierkegaards ”Lilien paa marken og fuglen under himlen” i sin prædiken i gudstjenesten, som 24 kirkegængere deltog i.

Foto: Henrik Hansen

 

Foto: Henrik Hansen