Sorø Kommune tilbyder endnu engang forløbet ’Forældrepiloterne’ til forældre med børn i alderen 3-10 år, der er udfordret med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.

Forløbet er et gratis tilbud, som henvender sig til forældre, der ønsker støtte til bedre at kunne håndtere deres barns udfordringer.

Lyder det interessant for dig eller din familie? Så kan du deltage i et gratis og helt uforpligtende online infomøde om forløbet torsdag den 6. februar kl. 17-18:30. Alle interesserede er velkomne.

Forældrepiloterne løber over to måneder fra marts til maj 2025 med fire mødegange på Sorø Rådhus. En fast gruppe af forældre deltager ved de fire møder, som er ledet af en psykolog fra Sorø Kommunes Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning samt en familiebehandler.

Læs mere her, hvor du også kan se, hvordan du tilmelder dig det gratis infomøde:

Gratis online infomøde om Forældrepiloterne | Sorø Kommune

Foto: ABW