Den 21. september kl. 18.30-20.30 holder Sorø Erhverv informationsmøde om dette efterårs iværksætterkursus. Iværksætterkurset laver Sorø Erhverv i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter, hvor en række eksperter dig igennem områder som forretningsplan, salg, markedsføring, jura mv.

Så kender du en der går og overvejer at blive selvstændig eller er du selv netop blevet selvstændig, tilmelde sig informationsmødet på erhverv@soroe.dk

Er du iværksætter, og har du brug for ny viden til at udvikle forretningen? Iværksætterpuljen giver dig op til 25.000 kr. i tilskud til lige netop den viden, du mangler for at løfte din virksomhed, meddeler Sorø Erhverv.

Hvem kan søge?
Har du svært ved at få din webshop ordentligt op at køre? Mangler du værktøjer til at omsætte dine ideer til produkter eller handlinger, eller har du helt andre udfordringer, som står i vejen for din virksomheds succes? Så kan du nu søge tilskud til kompetenceudvikling i Iværksætterpuljen og få op til 80 pct. af udgiften refunderet – dog max. 25.000 kr.

Puljen er ikke begrænset til specifikke indsatsområder, men al kompetenceudvikling, der kan løfte forretningen i din virksomhed. For at ansøge puljen skal din virksomhed være højst 5 år gammel, med højst 5 ansatte, og du skal selv deltage i kompetenceudviklingen. Puljen er åben for ansøgninger og tilskud tildeles efter ’først til mølle princippet’.

Læs mere her hos Erhvervshus Sjælland: https://ehsj.dk/ivaerksaetterpuljen 

Foto: ABW