Sorø Kunstmuseum inviterer til en helt særlig udgave af GYLDEN TORSDAG + GULDBAR den 18. januar kl. 17.30, hvor de kan byde på et af landets største musiknavne, nemlig Katinka Bjerregaard. Til koncerten bliver hun akkompagneret af guitarist Simon Ask.
Som altid vil der være en Gylden Torsdag-omvisning inden GULDBAR, som denne gang foregår i museets anmelderroste Kirsten Kjær-udstilling. Mellem Gylden Torsdag og GULDBAR vil der være mulighed for fællesspisning: menu og mulighed for forudbestilling følger.
Fra kl. 19.45 åbner de dørene for koncerten med Katinka Bjerregaard & Simon Ask. De glæder sig helt vildt til at huse et så stort navn på museet samt til at lytte til Bjerregaards fine stemme og finurlige tekstunivers.
Der er stor efterspørgsel på arrangementet, det anbefales at købe billet i god tid.