Vil du gerne i form efter fødslen på en måde, hvor du samtidig kan stimulere din baby? Kangatraining er sjov, effektiv og professionel efterfødselstræning for mor sammen med baby.

Du får arbejdet kroppen igennem med:

– Rolig opvarmning til behagelig musik så mor og baby ”lander”
– Effektive styrkende gulvøvelser (de lange graviditetsmuskler og -sener) med Lillen som vægt (der helt naturligt øger vægten fra gang til gang)
– Sjov energigivende intervaltræning med Lillen i vikle eller bæresele
– Bækkenbundstræning med en frigivende snak om ”dagens emne”
– Behagelig udstrækning af de ømme barselsmuskler

Kirsten Stoltze Møller, leder af Kangatraining Danmark, tilbyder en informationsdag den 24. oktober kl. 11-12 som introduktion til dette nye koncept indenfor efterfødselstræning.

Selve Kangatrainingsholdet vil fremover foregå hver fredag formiddag i annekset (Det Livrige Børnehus) på Kongebrovej 28.

Begivenheden ligger på Kangatraining Danmarks Facebookside. Det er gratis og uforpligtende at deltage i informationsdagen. Læs mere her. 

kangatraining