Flinterup Kirke danner rammerne om en koncert om julen og alt det, den gør ved os. Det sker torsdag den 15. december kl. 19.
Julekoncerten er med fløjtenist Tine Karlshøj-Andersen og pianist Andreas Flensted-Jensen.
“Tine og Andreas har givet koncert hos os tidligere, og vi oplever en ganske særlig varme og glæde, når de spiller sammen,” fortæller sognepræst Kirsten Jeanette Fogsgaard.
Så vær hjerteligt velkomne i Flinterup Kirke denne aften og få lys i øjnene og jul i hjertet.
Menighedsrådet byder på et glas vin og chips.