Kære borger i Sorø Kommune
Vi er nu kommet godt igennem det første år efter kommunalvalget. Det har været et travlt, lærerigt og spændende første år for Ninna Wiese Pedersen og Jakob Spliid, som begge blev nyvalgt til kommunalbestyrelsen. Vi har dermed haft et generationsskifte i kommunalbestyrelsen.
Vi glæder os også meget over, at vores lokale folketingsmedlem Louise Schack Elholm opnåede genvalg i det nyligt afholdte folketingsvalg, således at vi fortsat har en liberal arbejdsom stemme i Folketinget fra Sorø. Ikke mindst at Louise netop er blevet udnævnt til kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde.
I Venstre Sorø ønsker vi størst muligt samspil mellem borgere, bestyrelse og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som medlem i Venstre og især som bestyrelsesmedlem har man stor indflydelse på den politik, der bliver ført. Vi vil derfor gerne opfordre interesserede borgere i at gøre sine meninger gældende og blive medlem af Venstre i Sorø. Via hjemmesiden http://soroe.venstre.dk kan der oprettes medlemskab.
På landsplan er det kun 3% af den danske befolkning, som er medlem af et politisk parti. Det er dermed de 3 %, der har indflydelse på vores alles dagligdag – det må vi kunne gøre bedre i Sorø.
Med den lille opfordring vil vi ønske alle borgere i Sorø en rigtig dejlig jul og et godt nytår.
Venlig hilsen
Venstre i Sorø