Spøgelser eller nisser? På Tersløsegaard blev det jul som på Holbergs tid.
På loftet sidder nissen med sin julegrød. I mange hjem hører denne muntre vise julen til. Rundt omkring står alle de små rotter, fortsætter sangen og beskriver hvordan rotterne hopper, danser og svanser.
På Tersløsegaard kan det opleves i virkeligheden. I fuldstændig overensstemmelse med museets formål om at bevare Holbergs bolig fastholdes også i juletiden den enestående autentiske stemning fra 1700-tallet. Ludvig Holberg skildrede selv forholdene, dengang han boede på gården i årene 1745-54. I sin epistel 474 fortæller han, at ”på min sædegård Tersløse var der en uhyrlig mængde rotter, som gjorde et sådant bulder på lofterne, at gården kom i udråb for spøgeri.” Om det er spøgelser eller nisser, der i dag holder til på Tersløsegaard, skal vi lade usagt – men rotterne, den er god nok. De huserer, navnlig under gulvene, hvorfra man kan høre deres skraben, kradsen og buldren. Hverken gentagne besøg af Palle og René, Sorø Kommunes samvittighedsfulde rottefængere, montering af rottespærre i kloakken eller opsætning af fælder har jaget rotterne bort.
I tredje vers af julevisen truer nissefar med at hente katten, og så bliver alle rotterne så bange, så bange, at de vender sig, danser et par gange og en, to, tre, så er de væk! Måske er det også løsningen på den aktuelle rotteplage, ja, måske er det ikke engang nødvendigt at slippe katten løs, truslen er tilstrækkelig til, at problemet går væk af sig selv. Holberg konstaterede i hvert fald i sin epistel, at ”rotterne blev borte af sig selv på en gang”. Og dertil funderede han over, at ”disse og deslige mærkelige ting som findes hos umælende kreaturer, bestyrker Cartesii mening”. Cartesii er latin for den franske filosof René Descartes (1596-1650), som introducerede den metodiske tvivl. Sandheden om julens nisser og rotter er med andre ord tvivlsom.
