Bliv en del af Hørkram-familien

DET tilbyder Hørkram:

  • Et job med udviklingsmuligheder (den er altså god nok!)
  • Chancen for at blive en del af et væksteventyr
  • Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen af afdelingen
  • Du skal ikke være bekymret for ensformighed – vores dage ligner nemlig sjældent hinanden
  • Et team som består af positive gemytter med godt humør

Det lidt tørre:

Som teamleder kommer du til at varetage en lang række forskellige opgaver, og som medarbejdende leder har du fingeren på pulsen i alle led af produktionen. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Gennemgang af indkomne ordrekort og planlægning af håndtering af ordrerne i produktionen
  • Igangsættelse af produktionen i de forskellige linjer samt fordeling og placering af medarbejderne
  • Færdigpakning og etikettering af varerne
  • Diverse administrative opgaver

Du møder fredag kl. 23.00-12.00 og søndag kl. 04.00-17.00. Løn fastsættes i forhold til kvalifikationer og består udover lønnen af pension, sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Dét om dig:  

  • Du har et skarpt overblik og kan få en produktion til at køre som velsmurt maskine.
  • Hvis du har en relevant uddannelse, er det klart et plus, men det vigtigste er, at du har masser af praktisk erfaring med fødevarer – gerne opskæring af kød eller fisk.
  • Du har næse for kvalitet.
  • Når der er travlt, er du ikke bange for at smøge ærmerne op og tage fat.
  • Du har mod på at jonglere med administrative opgaver.
  • Som leder tager du taktstokken og forstår samtidig at holde gejsten oppe i hele teamet.
  • Du er mødestabil og pligtopfyldende (ja, det lyder som en floskel, men det er vigtigt for os).
  • Du har flair for det der IT.

 

Lyder det som noget for dig? Smid Hørkram din  ansøgning og fortæl lidt om, hvorfor du er den helt rigtige til deres team. De er meget spændte på at se dit CV – upload det sammen med din ansøgning senest den 28.2.2020 – de holder løbende samtaler, så vent ikke for længe, hvis du vil være en del af Hørkram-familien.

Kontakt person er Claus Sundin. Tlf.: 27262737