Sorø Erhverv oplyser, at der ikke bliver afholdt Job- og Uddannelsesmesse i 2024, da skoleområdet i 2024 har valgt at prioritere deltagelse på SKILLS. Sammen med erhvervslivet afholder de i stedet en mini-jobmesse målrettet kommunens 7.-9. klasses elever og deres forældre, som her kan møde erhvervslivet i Sorø Kommune.
ASA-LIFT lægger hus til mini-jobmessen den 11. januar 2024. Mini-jobmessen foregår fra kl. 17-20, og Hørkram serverer pasta med kødsovs til alle fremmødte.
Du kan allerede nu skrive til jobmesse@soroe.dk, hvis du vil høre mere eller forhåndsreservere en stand.