Fremrykning af anlægsinvesteringer. Et interview med Jens Nygaard, formand for teknik og miljø i Sorø.
Hvilke punkter har Venstre haft som fokusområder/mærkesager, at få igennem og Hvilke punkter lykkedes det V at få igennem?
Jens N: Venstre har medvirket til i indeværende år, at få fremrykket, bygningsvedligeholdelsen, her har vi et stort efterslæb på mange millioner. Vi har på broer og bygværker også et stort efterslæb, hvor mange broer er i så dårlig stand, at det er et ønske fra Venstre, at vi får de dårlige broer sat i stand nu, så vi undgår at afstive og lukke veje, med risiko for at borgerne må finde uhensigtsmæssige omveje.
Der er en klausul på hvornår anlægsprojekterne kan fremrykkes. Hvem har lagt den klausul ind?
Jens N: Det har Regeringen og Kommunernes landsforening, de har indgået aftale den 26. marts om, at ophæve loftet for kommunernes anlægsinvesteringer i 2020. Det giver mulighed for, at Kommunerne kan fremrykke anlægsprojekter fra budget 2021. Ligeledes fremrykkes 2,5 mio. kr. til anlæg fra puljen til energibesparende foranstaltninger, låneoptag fra budget 2021. Samlet rådighedsbeløb fra 2020 og 2021 på 5.0 mio. kr. i rådighedsbeløb.
Hvad skal der til/hvilke tegn skal der komme fra erhvervslivet for at fremrykningen aktiveres?
Jens N: Efter vores sidste byrådsmøde i onsdags hvor vi godkendte fremrykningerne, bliver hovedparten af de mindre opgaver lagt op i udbudsportalen på Kommunen, det er byggegruppen i ejendomsstrategigruppen der styrer det. Vi er i Venstre naturligvis glade, når en lokal leverandør får opgaven, men det er ikke altid sådan, at buddene falder ud til lokal fordel i det dynamiske indkøbssystem. Vi indhenter minimum tre bud på opgaver mellem 5.000 – 30.000 kr. ” Ruller ” vi hver gang listen, således at alle godkendte håndværkere oplever at få mulighed for at byde. Dette for at sikre ensartethed og transparens.
Har Venstre presset på for at få anlægsprojekterne sat i gang med det samme?
Jens N: Ja, det har Venstre, da vi blev bekendt med at regeringen åbnede denne mulighed, at vi kunne fremrykke anlægsinvesteringer og vedligeholdelsesopgaver af forskellig art, størrelse og karakter forberedte vi en fremrykningssag til Økonomiudvalget i fællesskab med vores samarbejdspartnere, Som vi vedtog på seneste byrådsmøde.