Indlæg af Mette Skjoldan, jazz assistent til Sorø Jazzfestival.
Sorø Jazz har været på besøg hos parret Rikke og Niels, der bor på Katrinelunden i Sorø.
Sorø Jazz var på besøg torsdag den 11. juli om eftermiddagen hos Rikke Haugaard og Niels Bjerregård, der tog imod på det nye spillested til sommerjazz i Sorø.
Rikke og Niels med sønnerne Bjørn på 9, der også bor på Katrinelunden, og Otto på 23 år, der bor i KBH, tager som familie imod, når der bliver spillet op til jazzfestival:
Torsdag den 25. juli kl. 12.00. Pris kr. 250 incl. brunchbuffet fra kl 11.
Reservation: skovgrisen@gmail.com / tlf. 29223766
Adresse: St. Ladegårdsvej 8, 4180 Sorø (Obs: der vil være bannere, der hvor man skal dreje ind på en sti til huset)
Parret, der er flyttet til Sorø Katrinelunden i 2014 for at leve en drøm ud om at have et fritids øko sted, er glade for at bo i Sorø, og de har da også fået et ret stort stykke land og mange m2 bolig for pengene. Og natur er der nok af. Lige ude for døren.
Parret, der selv er jazz entusiaster, fik ideen til selv at afholde en jazzkoncert i egne omgivelser, efter at have været til en Sorø Jazz-koncert hos Støvlet Katrine. Og nu er de altså med for første gang og glæder sig til at åbne op for Lone Boyd kvartetten under Sorø Jazz-uge. De glæder sig rigtig meget til at byde jer velkommen.
Parret lytter begge til jazz, gerne i radioens P8. To af Rikkes jazz favoritter er Miles Davies og Cassandra Wilson. Niels holder af John Coltrane. De synes begge at jazz, med både dens enkelhed og gentagelser i musikken afløst af dens improvisationer, giver noget personligt. Rikke synes ligeledes, at jazz for hende er noget med ro og energi.
Hvis vejret er godt, bliver jazzkoncerten afholdt udenfor. Hvis regnvejr eller andet vejrlig, bliver koncerten afholdt indenfor i parrets store og hyggelige stue med kig til naturen.
Her er et par fotos fra besøget: