Hvis I alligevel skal ud og gå en tur i forbindelse med Påsken, så er det måske sjovt at deltage i den her konkurrence?
Kongskilde Naturcenter og Historieforeningen 1684-1862 samarbejder om JAGTEN på de Blå Anemoner i Sorø.
Det er netop nu, de begynder at blomstre og i de næste 3 ugers tid. Så tag dit kamera og familien med, og tag på jagt.
Send jeres fotos til foreningen af de blå anemoner I finder – og meget gerne med de koordinater på, hvor I finder dem henne (findes ofte som info vedr. fotoet i telefonens hukommelse).
Så trækker foreningen lod den 1. maj og finder to vindere, der begge vinder en rygsæk med lidt historisk læsestof i.
Kongskilde donerer rygsækkene og historieforeningen kommer med en historisk roman fra tiden af.
Send din fotos til: kontakt@16841862.dk – senest den 30. april 2021.
Alle indsendte fotos vil i øvrigt blive udgivet på både Kongskilde Naturcenter og 1684-1862s Facebooksider.
Historieforeningen lavede denne konkurrence sidste år med deltagelse af rigtig mange af jer. I år sker det så i samarbejde med Kongskilde Naturcenter.
Jeres opdagelser vil i øvrigt blive brugt i efteråret til at forsøge at lave en Blå Anemone Rute i Sorø. Kongskilde Naturcenter står herfor. Så send endelig alle de blå anemoner ind i finder. Held og lykke med jagten!