Søndag den 7. juli var Ingemanndagens første fejring. Flere kirker deltog i dagen rundt om i Sorø, oplyser foreningen 1684-1862 i en pressemeddelelse.
Flere fra foreningen deltog i nogle af kirkernes gudstjenester, hvor Ingemanns salmer blev sunget, og nogle steder valgte også at følge trop med at læse den tekst højt, som var rundsendt til kirkerne i anledning af dagen. Foreningen siger mange tak til de deltagende kirker.
Sorø Klosterkirke holdt søndag kl. 10 gudstjeneste midt i renoveringen.
Dagens program var helt i Ingemanns ånd. I Østen stiger solen op og Den store mester kommer var nogle af de salmer der blev sunget her. Man stod op mens nogle af salmerne blev sunget.
Tusind tak til Klosterkirken, der havde gjort meget ud af det. Og som præsten Lis Samuelsen sagde; “Vi har glædet os til at være med. Det er en helt naturlig selvfølge at deltage på denne dag”.
Det er i samarbejde med kirkerne og Ingemanns Selskabet, at dagen lykkedes.
Foto: Mette Skjoldan
Mange andre kirker medvirkede. Se flere billeder her.