Istidsruten og Sorø Kommune inviterer foreninger, lokalområder og virksomheder til infomøde om åbningen af Istidsruten:
den 13. januar 2020 kl. 18.30-21
i ParnasHuset, Parnasvej 21, 4180 Sorø
I maj 2020 åbner cykel- og oplevelsesruten, Istidsruten, der går gennem Sorø kommune, og det skal fejres.
Vil I hjælpe med at stable en festlig åbning på benene i Sorø Kommune?
På mødet vil I høre mere om ruten, og hvordan I kan være med til at fejre åbningen af den. Der vil desuden være mulighed for at høre mere om netværkssamarbejde, hvor virksomheder, lokalområder og foreninger kan byde ind med services til Istidsrutens brugere.
Aftenens program:
Hvem, hvad, hvor? – hvem er parterne bag Istidsruten, hvad er vores formål og hvor ligger ruten helt præcist?
Åbningsweekend: hvordan vil weekenden foregå og hvilke events og arrangementer kan man forestille sig? Alle gode ideer er velkomne, lige fra fællessang på en randmoræne, udbud af guidede ture ud i landskabet, kaffetår i lysninger eller hvad med en cykeltur med foredrag om jordbier eller stenarter?
Lokalpuljemidler: hvilke muligheder er der for økonomisk støtte til arrangement eller projekter?
Workshop/netværk: hvilke tanker gør I jer? Er det en mulighed for jer for at udbyde et arrangement?
Tilmelding er ikke nødvendig.