”Julen varer længe, koster mange penge”, synger vi i julesangen Højt for træets grønne top, og det er vist et udsagn, mange af os kan skrive under på.

Men den kan koste lidt mindre, hvis du køber juleting og sager i Røde Kors på Industrivej i Sorø, og det kan du allerede fra på lørdag 28. oktober, hvor de frivillige i Røde Kors slår dørene op for årets julesalg.

De har sorteret kasserne med julepynt og fundet en masse flotte ting frem. Pynt og lys til juledekorationer. Mange julekugler i alle størrelser og farver, pynt til juletræet og til ophængning i hjemmet.

Platter, tallerkener, julekrus og flotte ting fra bl.a. Georg Jensen.

I afdelingen for bøger og legetøj finder du gode forslag til kalendergaver. Der er mange forslag til både børn og voksne og et stort udvalg i pynteting til årets adventsgaver.

Så kig ind og få et første kig på denne søde juletid, hvor sneen falder, måske.

Åbningstider:

Hverdage kl. 10 – 17

Lørdage kl. 10 – 13

Søndag lukket