Birkegårdens Haver fejrer for 15. år i træk den hylende hyggeligste Halloween i efterårsferien. I kan gå på opdagelse i de fantasifulde efterårshaver, hvor I møder store græskarfigurer, uhyrer, skeletter og spøgelser, men også kreative eventyrfigurer. Gå heller ikke glip af spøgelseslabyrinterne – én for de små og én for de lidt større børn og voksne. Her er sjov, hygge og spænding for hele din familie.

På tur i haverne

I haverne møder I over 100 store kreative græskarfigurer af hekse og forskellige eventyr. I finder også skeletter, monstre, uhyrer, spøgelser og kæmpe edderkopper, og endnu flere er kommet til i år. Her er både hyggelige, uhyggelige og sjove figurer. Vores dygtige og kreative medarbejdere er i fuld sving med at udsmykke haverne og lave nye fantasifulde figurer. Haverne står flot i efterårsfarver og specielt præriehaven præsenterer sig smukt med høje græsser, der svajer i vinden, fortæller Merry.

Græskarudskæring for alle aldre

Hele familien kan prøve kræfter med græskarudskæring – brug din fantasi og skab dit eget mesterværk, og måske vinde en slikpose for mest kreative? Det er gratis at skære græskar og lade dem blive, men du kan også købe din kreation med hjem. De græskar I skærer, og vælger ikke at købe dem med hjem, kommer græskarrene ud i den japanske have – og lørdag aften den 19/10 tændes der lys i dem. Den dag er ekstra speciel, da vi har åbent til kl. 19.

Masser med aktiviteter for hele familien

Børnene kan gratis grave efter edderkopper og finde mønter med metaldetektor, hvor de kan vinde en lille præmie. Og sammen kan I gå på den spændende skattejagt, der fører jer rundt i haverne på jagt efter den skjulte skat. De små børn kan også blive ansigtsmalet og ride på æsel. For de lidt større børn, har vi ATV-kørsel, så adrenalinet kan komme op. Og husk at hilse på alle dyrene og vær med til at fodre både fisk og dyr, bl.a. de små nuttede grise, der snart skal have nye hjem, fortsætter Merry.

Tør du?

Gå på opdagelse i vores spøgelseslabyrinter, hvor du møder både skræmmende og søde figurer. Til de modige er der en uhyggelig labyrint med overraskelser og gys. Til de mindre er der en lille hyggelig labyrint uden skræmmende figurer.

Monsterburgeraften

Lørdag den 19. oktober har vi åben fra kl. 11 til 19. Sidste på eftermiddagen har jeg, havevandring og ved 18-tiden starter den populære monsterburgeraften i caféen, hvor alle kan bygge deres egen monsterburger. Det er også denne aften, der bl.a. er lys i græskarrene i den japanske have, hvilket skaber en spooky stemning, fortæller Merry.

Eventyrlig og magisk jul

Den 29. november åbner vi igen op for årets eventyrlige og magiske jul! Gå heller ikke glip af det lille hyggelige julemarked og de fantastiske haver, med masser af lys og smukke dekorationer. Tjek www.birkegaarden.dk for åbningstider og mere info.

Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig Halloween i Birkegårdens Haver, afslutter Merry.

Åbningstider i efterårsferien
Fra lørdag den 12/10 til søndag den 20/10 fra kl. 11 til 17. Lørdag den 19/10 fra kl. 11-19.

Birkegårdens Haver, Tågerupvej 4, 4291 Ruds Vedby, www.birkegaarden.dk

Fotos: Birkegårdens Haver