Arbejder Danmarks sødeste kassedame i dit lokale supermarked? Så er der nu, du kan være med til at give kassedamen lidt ekstra anerkendelse ved at nominere hende eller ham til ugebladet Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame 2023. Hjemmet har brug for lokale kræfter til at finde de gode kandidater i alle hjørner af landet. Sidste år skrev hele 896 læsere til Hjemmet for at indstille ikke færre end 328 søde kassedamer m/k fra hele landet.
“Vi håber, at lige så mange vil bidrage i år og hjælpe os med at finde Danmarks sødeste kassedame. Fra de tidligere år ved vi, at der findes masser af kassedamer derude, der gør en ekstra indsats i hverdagen, og læserne og kunderne kan hjælpe os med at finde dem,” siger chefredaktør Marianne Gram fra Hjemmet.
Nomineringen foregår ved at skrive til Hjemmet og fortælle, hvorfor kassedamen i lige netop dit lokale supermarked skal vinde titlen som Danmarks sødeste kassedame m/k 2023 og de mange fine præmier, der følger med prisen. Når Hjemmets redaktion har modtaget alle indstillingerne, udvælges fem finalister, der bliver præsenteret i bladet og på Facebook. Derefter er det op til læsere at stemme om, hvem der er Danmarks sødeste kassedame 2023.
Kandidater til kåringen i 2023 nomineres med e-mail eller brev. Du skal skrive, hvem du indstiller, og hvorfor du synes, vedkommende er Danmarks sødeste kassedame m/k. Husk at skrive både kassedamens navn og butikkens navn og adresse.
Send e-mailen til: Danmarks.Soedeste.Kassedame@hjemmet.dk
Send brevet til: Hjemmet, Postboks 252, 2100 København Ø. Mærk kuverten “Danmarks sødeste kassedame”.
Brev eller e-mail skal være Hjemmet i hænde senest 30. januar 2023.
Udover titlen som Danmarks sødeste kassedame modtager vinderen flotte præmier til en samlet værdi af over 26.000 kr. De fire finalister får hver en gavecheck fra Hjemmet på 1.500 kr. samt en lækker trøstepræmie med chokolade til en værdi af 200 kr. Desuden trækkes der lod om 10 ekstra præmier à 1000 kr. blandt alle indstillede kassedamer.