Her er en nem opskrift på hvid gløgg, der også sagtens kan nydes som dessert.
Ca. 40 grønne stenfri vindruer halveres.
100 g mandler smuttes og hakkes groft.
1 dl vand og 1/2 dl sukker, 12 cm kanelstang og et par nelliker koges ved svag varme under låg i 5 min.
Tilsæt 1 flaske hvidvin (gerne en sød gewürztraminer), 1 dl hvid rom og 200 g lyse rosiner og bring det i kog. Tag gryden af varmen og tilsæt vindruer og mandler.
Pisk ¼ liter piskefløde og tilsæt 2 tsk hvid rom og 1 spsk lys rørsukker.
Fordel den lune gløgg i 6 glas og server romskummet ved siden af.