Igen i år uddeler kommunen to frivilligpriser som påskønnelse af de mange frivillige i Sorø Kommune. Der er både en individuel pris til en særlig person og en kollektiv pris til en gruppe, en forening eller en organisation.
Alle kan indstille kandidater til priserne. Der lægges vægt på, at kandidaterne har:
• vist stort engagement til gavn for andre medmennesker
• skabt opmærksomhed på en ellers overset problematik
• fremmet samarbejdet på tværs i den frivillige verden
• ydet en usædvanlig indsats igennem en årrække og bidraget til, at Sorø Kommune er et godt sted at bo
Indstillingen skal være skriftlig og indeholde en beskrivelse af den frivillige indsats, samt en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat, gruppe eller forening fortjener prisen.
Indstillingen sendes til Susanne Lysholm Jensen på e-mail: suje@soroe.dk senest d. 17. august 2018.
Social og Sundhedsudvalget udpeger vinderne, og priserne bliver overrakt fredag d. 28. september i forbindelse med fejringen af Frivillig Fredag.