Af Jane Lee, psykoterapeut

Som de fleste andre mennesker kender du sikkert til, at den ene dag tager den anden.
Vi kan blive i tvivl om hvad vi lavede for 2-3 dage siden. Måltider er væk fra hukommelsen, næsten før vi har rejst os fra bordet (eller sofaen).

Hvorfor kan vi ofte ikke huske ting?
Heldigvis er det ikke hjernen det er galt med.
Det er opmærksomheden.

Det er den del af vores bevidsthed, der sanser hvad vi er i gang med lige nu.
Den vi, uden at tænke over det, kan slå fra.
Et typisk eksempel er, at vi ikke kan huske hvordan vi kom fra arbejde og hjem.
Eller hvordan vi fik de tre tunge poser fra bilen og ind.

Vi siger det selv. ‘Jeg havde min tanker et andet sted’.
Og det er vældigt smart, at vi mens vi tømmer opvaskemaskinen, kan glædes over en samtale vi havde med en god kollega. Eller vi kan finde på hvilken kage vi vil servere næste gang der er besøg.

Men…
Er vi hele tiden ‘et andet sted’, så går livet uden vi sanser det.
Uden vi smager. Uden vi ser og uden vi rigtigt opdager hvad vi laver.

En øvelse kan være, ganske enkelt, at beslutte dig for at smage på din mad.
Det kan også være, at du vi have det godt med at se på dine børn, når du råber fra køkkenet at de må ha en god dag.
Eller at du, når du sætter dig, og inden du griber ud efter fjernbetjening eller din telefon, trækker vejret dybt et par gange.
Bringer krop og sind sammen.
Det er nemlig når vi har ‘hele os’ i bevidstheden, at vi føles os mest levende.

Man kan gå rundt i de skønneste omgivelser, men er tankerne et andet sted, så er det helt lige meget.
Man kan være sammen med dejlige mennesker, men formår man ikke at tune ind, være nærværende, så kunne man være sammen med hvem som helst.

Og sådan bliver det også. Ingen kærlig og nærværende person vil i længden være sammen med en som ikke smager, føler, lytter eller ser.

Vågn op og nyd alt det du har. Det du bare tænker på har du ikke.
Det der findes er lige foran dig.

Jane Lee blogger om hverdagsliv.
Adresse: Haverupvej 40, 4180 Sorø
Telefon: 2420 8438
Læs mere her

Pressefoto