Af Lars Damgaard & Lars Schmidt, Dansk Folkeparti Sorø
Poul Nyrup Rasmussen, udtalte i 1999 de berygtede ord: ”Set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig! Henvendt til Dansk Folkeparti.
Nu har Socialdemokratiet endelig erkendt at DF havde ret – og de tog fejl. Mette Frederiksen udtalte i hendes åbningstale af Folketinget ”… Fortidens udlændingepolitik var en fejl, så enkelt kan det siges”. Dermed en fortsættelse af den nye Socialdemokratisk linje, som vi så i valgkampen.
Men man kan undres, taler de ikke sammen i Socialdemokratiet, er der mon en mail der er gået tabt. Eller er Socialdemokratiet i Sorø simpelt hen uenige med deres eget parti, og modarbejder deres egen partiformand.
Hvis Socialdemokratiet i Sorø mener, at vi er så ressourcestærke og rige i Sorø – og at Sorø er alt for trygt, så fair nok, så ring da endelig til jeres egen Udlændinge og Integrationsminister. Socialdemokratiet taler om, at der blot er tale om en hensigtserklæring – ok, betyder det så, at I ikke rigtig mener det?
Hvis der nu er en smule konsekvens hos Socialdemokratiet, så kunne de jo blot ringe til ministeren og sige, at den Socialdemokratiske vælgerforening sagtens kan tage 50 migranter, som de så kan have på kost og logi.
Heldigvis, må man antage, at regeringen er fløjtende ligeglad med hensigtserklæringer, selv fra deres egne byrådsgrupper. Enten står de til en kammeratlig samtale om at følge partilinjen, eller også er der tale om et parti, hvor man siger et og gør noget andet.
Vi kvitterer for af vores samarbejdspartnere i Venstre og Konservative stemte sammen med os.
Kommunalvalget nærmer sig, og hvis man vil værne om en tryg Sorø Kommune, fri for kvindeundertryggende parallelsamfund, styret af Sharia lovgivning – så skal man nok tænke over, om det er trygt at sætte sit kryds ved Socialdemokratiet.