Hauchs Physiske Cabinet er en formidabel samling af fysiske og kemiske apparater, samlet i tidsrummet 1790-1827 af kammerherre og overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch (1755-1838). Købt af Kong Frederik VI i 1815. Skænket til Sorø Akademi i 1827. I dag kan samlingen ses i specialdesignede montrer på Vænget ved Sorø Akademi, Søgade 17.
Cabinettet indeholder bl.a. en del luftpumper. Luftpumpen blev opfundet i 1649, kommercialiseret midt i 1670erne og kom til at spille en stor rolle i eksperimentel videnskab. Man stoppede mange ting under glasklokken for at undersøge, hvad der skete når man pumpede luften ud: brændende stearinlys, barometre, duer, mus og selv katte mm.
Effekterne kunne ses, men hvad foregik der? Blev al luft pumpet ud. Nogle mente ja, mens andre ikke mente, at man kunne lave et rent vakuum.
Læs mere om udstillingen her. Dit Sorø var på besøg med kameraet.
Foto: ABW